Gå til hovedindhold

Rømerhaven

Rømerhaven er en blomsterpark i den nordlige del af Mindeparken fra rundkørslen med Marselisborg Slot langs Carl Nielsens Vej ud mod vandet.

  • Læs op

Indhold

    De farvestrålende bede med både kendte og sjældne blomsterarter omgiver et 220 m2 stort vandbassin. Med tiden er der kommet forskellige statuer og mindesmærker til, såsom en mindesten med bronzerelieffer over Christian og Severine Rømer (datter af Hans Broge) og Solhesten af Valdemar Foersom Hegndal samt Johannes C. Bjergs Danaide.

    Der er også en lille legeplads i Rømerhaven.

    I sommeren og efteråret kan man finde artiskok, majs, palmekål, morgenfrue, tallerkensmækker, bronzefennikel, løvstikke, oregano, purløg, hjulkrone, persille og salvie i bedene. Alle var velkomne til at nippe og smage.

    Rømerhaven har fået sit navn fra Christian Rømer, som var direktør for margarinefabrikken Otto Mønsted A/S (OMA), som sammen med sin hustru deltog aktivt i havens oprettelse. De købte i 1929 arealet af Aarhus Kommune mod, at det blev lagt ind under Mindparken i stedet for at blive udstykket og solgt til bebyggelse.

    Sidst opdateret: 14. maj 2024