FASE 1: FORUNDERSØGELSE 

Projektets betingelser fastlægges. I forprojektet kortlægges forudsætningerne for udviklingen af områdets infrastruktur, projektets driftsmodel mv. Derudover afholdes forskellige dialogaktiviteter med områdets naboer, brugere og andre interessenter. Aktiviteterne annonceres løbende på hjemmesiden.

Samtidig med de udadrettede arrangementer gennemføres tekniske og økonomiske undersøgelser af bl.a. infrastruktur og modeller for drift og ejerskab. De forventes gennemført ved udgangen af 2020.   

Der gennemføres i efteråret 2020 en visionskonkurrence. Udvalgte idéer fra visionskonkurrencen bæres med i den videre projektudvikling. Visionsplanerne for området vil danne inspiration for både projektudviklingen omkring idrætsfaciliteterne og for den senere helhedsplanlægning og videre udvikling af hele det store grønne Kongelunden Aarhus.

FASE 2: PLANLÆGNING

På baggrund af forprojektet skal der laves myndighedsarbejde. Det indebærer bl.a. kommuneplan, lokalplanlægning og miljøundersøgelser.

Det er samtidig i denne periode, at vi offentliggør udbud. Og vi går forventeligt i gang med byggeriet.

FASE 3: ANLÆG OG EKSEKVERING 

Vi etablerer nye destinationer, der i fællesskab med de eksisterende, skal skabe rum til fordybelse, bevægelse og leg for aarhusianere i alle aldre.

I 2025 forventer vi, at det nye Stadion står klar.

Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i tids- og aktivitetsplanen for processen.