Børnenes Kongelunden - tag med Opdag Aarhus på tur til de brølende 1920'ere

Børnenes Kongelunden - tag med Opdag Aarhus på tur til de brølende 1920'ere

Sådan lyder tilbuddet til alle forældre og børn i Aarhus fra Aarhus Stadsarkiv. Stadsarkivet har sat forskellige børnevenlige ruter sammen til app’en Opdag Aarhus.

Den tager udgangspunkt i områdets sportshistorie, og i de fritidsfornøjelser og hverdagshistorier, der prægede livet i 1920’erne. På turen fra Tangkrogen til Mindeparken lærer du, sammen med børnene Ellen og Peter, mere om området ”Friheden”, der bl.a. er hjemsted for AGF, Ole Rømer Observatoriet og Marselisborg Slot.  Der er i alt 11 nedslag og historiske fortællinger på en cirka 3,5 km lang gårute. Til sidst kan man teste sine svar i en quiz. 

Download app’en Opdag Aarhus, hvor du normalt finder apps og søg efter ruterne ”Børnenes Aarhushistorie”. Find det nærmeste punkt, og følg ruten for at lære mere om livet i Aarhus i gamle dage.