Kom tættere på udviklingen af Kongelunden på tre temamøder

I august pegede et enigt bedømmelsesudvalg på et vinderteam og -forslag, som skal danne afsæt for arbejdet med en endelig udviklingsplan for Kongelunden.

I løbet af efteråret skal Aarhus Kommune på baggrund af vinderforslaget, og del-elementer fra de to øvrige forslag, udarbejde en endelig udviklingsplan til drøftelse i Byrådet. Planen skal både rumme konkrete løsninger på kort sigt og strategier, der kan sætte retningen generationer frem.

I den proces afholder Aarhus Kommune tre temamøder i oktober og november måned med oplæg fra fagpersoner, fælles dialog og debat. De tre temaer er:

Alle tre temamøder foregår i Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus C. Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding. Det endelige program for hvert enkelt møde bliver annonceret på Kongelundens hjemmeside: kongelunden.aarhus.dk.

Først en vandring ude i virkeligheden

Forud for hvert temamøde kan interesserede samme dag tage med på en vandring i området til centrale steder i Kongelunden for det enkelte tema. De tre tema-vandringer har følgende mødesteder:

Hvilket tema optager dig?

”Vi vil rigtig gerne fortælle om forslagene og høre aarhusianernes umiddelbare tanker om dem, før vi arbejder videre med den endelige plan,” fortæller Line Willacy, der er arkitekt og projektleder på udviklingsplanen i Kongelunden og fortsætter: ”Vi har valgt temamøder, så vi kan fordybe os i det enkelte tema, og borgerne kan deltage i det eller de møder, som optager dem personligt allermest.”

Borgermøde til januar

Til januar 2023 kommer der desuden et større borgermøde med politikere fra Aarhus Byråd i panelet, når både forslaget til en endelig udviklingsplan og arkitektprojektet for et nyt fodboldstadion er klar.

Se forslagene på udstilling eller digitalt

De tre forslag, som har været en del af konkurrencen om en udviklingsplan for Kongelunden, er lige nu udstillet i Trafikhallen på Aarhus Rådhus. Alle er velkomne til at besøge udstillingen i rådhusets normale åbningstid. På udstillingens sidste dag den 27. september er der rundvisning i udstillingen kl. 12.00 og 14.00 ved Line Willacy.

Herefter flytter udstillingen til DOKK1 fra den 18.-24. oktober.

Forslagene ligger desuden til download på Kongelundens hjemmeside.

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt Lotte Pape, kommunikationsansvarlig i Kongelunden, mobil 4185 5074, mail lotpa@aarhus.dk