Kongelunden og Aarhus Stadsarkiv dykker sammen ned i Kongelundens historie

Aarhus Stadion

Fortid og fremtid for et af aarhusianernes favoritsteder mødes nu i et samarbejde mellem Kongelundens Sekretariat og Aarhus Stadsarkiv, og borgernes egne fortællinger og billeder er tænkt som en vigtig del af samarbejdet.
 
På Kongelundens hjemmeside kongelunden.aarhus.dk kan man kan læse om området og dets mange særlige attraktioner og bygninger. Kongelunden består af en række selvstændige steder, der hver især har deres egen historie. Men alligevel er de flettet tæt sammen til det, der i dag kaldes Kongelunden. Historiefortællingen vil også kunne følges på både Kongelundens og Stadsarkivets facebooksider.
 
Jeg vil gerne ønske stadion et stort tillykke med fødselsdagen. Det er en ret fantastisk tanke, at aarhusianerne nu i 100 år er draget ud til de smukke omgivelser for at kunne nyde sporten og selv tage del i den. Stadion er en del af aarhusianernes sjæl og har gennem tiden huset fantastiske sportsbegivenheder. Vi kan nu fejre de 100 år samtidig med at vi tager hul på det næste spændende kapitel for stadion og hele Kongelunden. Jeg glæder mig til at læse alle historierne og til at følge den den kommende udvikling,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad

Sporten har ikke stået alene, for Stadion har også været brugt til koncerter, folkefester og stævner af forskellig slags. I forhold til for 100 år siden er Stadion blevet udbygget med NRGi Arena, Team Danmark Center og andre faciliteter.
 
Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen ser frem til at arbejde mere med Kongelunden: ”Historien kommer ud at leve ved siden af og som en del af alt det nye, der skal ske. På Stadsarkivet vil vi bidrage med at samle fortællinger om både store og små fællesskaber og spændende øjeblikke i byens historie.”
 
Projektdirektør Trine Ribergaard Skammelsen er begejstret for samarbejdet: ”Vi står foran et af de største anlægsprojekter i byens historie, når visionerne for Kongelunden skal realiseres. Nu tager vi historien med ombord, samtidig med at der udvikles på områdets fremtid. For 100 år siden var det et nyt stadion, der satte gang i en fantastisk udvikling hen over en årrække. Nu skal det samme ske igen.”