Kongelundens Sekretariat er fuldtalligt 1. oktober

Projektdirektør Trine Ribergaard Skammelsen udtaler: ”Det er et vigtigt skridt at have fået et så stærkt team på plads. Opgaveløsningen i Kongelunden har været i fuld gang siden foråret, og vi har rigtig mange processer, opgaver og interessenter at håndtere. Derfor er det afgørende, at der nu er et team af stærke kompetencer, så Kongelunden bliver det arkitektoniske, oplevelses- og idrætsmæssige fyrtårn, som hele Aarhus fortjener.”

De fire seneste ansættelser er:

Trine Berthold kommer fra en stilling som partner i LOOP Architects og med en baggrund som partner hos arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects. Hun har rådgivererfaring med udvikling af bl.a. kultur- og sportsprojekter fra bl.a. Urban Mediaspace/DOKK1 og Sports- og kulturcampus i Gellerup. Trine og Martin udgør tilsammen projektlederteamet på stadion og nærmeste omgivelser.

Martin Mark Nielsen ansættes som projektudvikler og intern bygherrerådgiver. Martin er uddannet bygningskonstruktør, kommer fra en stilling som projektudvikler hos KPC København og har tidligere været ansat i bl.a. KFI erhvervsdrivende Fond. Martin har arbejdet i branchen siden 1999 og har erfaring med hele værdikæden fra ideskabelse til færdigt byggeri, herunder ansvar for risikostyring, økonomi, udbud, kontrahering og bygherrerollen.

Jannie Nielsen er ansat som administrativ medarbejder og kommer med brede administrative erfaringer fra forsyningsselskabet Samn, it-branchen og fra Arla Foods amba. Hun har mange års erfaring i offentlige og private organisationer som chefsekretær og direktionssekretær.  

Derudover er der også i denne runde ansat en kommunikationsansvarlig. Navnet er endnu ikke offentligt.

Vision Kongelunden er stort byudviklingsprojekt i Aarhus. Der bygges et nyt stadion, gennemføres forandringer i idrætskomplekset og parallelt hermed udvikles en samlet helhedsplan for et 200 hektar stort areal midt mellem Aarhus centrum og Marselisborgskovene. Projektet er generøst sponsoreret af Lind Invest og Salling Fondene.

Alle kan gøre deres indflydelse gældende den kommende tid. Frem mod november 2020 arrangerer vi borgermøder, udviklingsmøder, kongelundsvandringer og events i Kongelundens rum. Følg med på www.kongelunden.aarhus.dk.

For yderligere oplysninger kontakt projektdirektør Trine Ribergaard Skammelsen, tlf. 3055 4788.