Billedtekst: I 1945 skulle Aarhus Zoologiske Haves isbjørnehan flytte til zoologisk have i Stockholm, hvor man manglede en han til havens hunner. Til gengæld fik Aarhus flere mindre dyr i bytte. Transporten blev klaret af Redningskorpets Zonens mænd, der her er ved at flytte isbjørnen over bjørnegrotten. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 3. november 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Initiativtageren til oprettelsen af Aarhus Zoologisk Have var gartneren Axel Hutzelsider. Han havde blandt andet arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg og blev med tiden en habil dyretæmmer. I 1926 kunne man opleve ham i et telt på Dalgas Avenue, hvor han blandt andet dresserede hunde, slanger og bjørne. Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af zoo blev behandlet i byrådet 11. februar 1932. Alle byrådets syv borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Efter tilladelsen var i hus i februar tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat - her i blandt var Hutzelsiders egen søn Hubert Hutzelsider, der senere blev cheffotograf ved Jyllandsposten. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum.

Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entreen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede 4 kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5-6.000 besøgende alene på åbningsdagen og ca. 200.000 besøgende i løbet af den første sommer. Hutzelsider fik forlænget sin kontrakt med ti år og ovenikøbet fik haven tilladelse til at udvide. Fra 1934 fyldte haven således området langs Skovbrynet mellem Stadion Allé og Jyllands Allé – i alt 9 tønder land. Udvidelsen betød at Haveforeningen Skovly, som lå i Havreballeskoven, blev flyttet til op til Forstbotanisk Have. Her skiftede haveforeningen navn til Skovlunden.

Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo, Sri Lanka, to elefanter, og i 1939 var havens dyrebestand på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter.

1930’erne var ud ad til gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomiske gik det ikke godt for haven.

I 1934 var haven blevet omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under 2. Verdenskrig, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt begyndte publikum at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

I 1943 blev der iværksat en indsamling af penge blandt byens borgere, og haven fik et kommunalt tilskud, men det var ikke nok. Axel Hutzelsider gav op i 1944 slog sig ned som gartner og landmand i Mårslet.

Zoologisk Have blev herefter lejet ud til Christian Jensen, der også var direktør for Odense Zoologisk Have. Ved dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh lejemålet.

Århus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven. Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. I dag er eneste levn fra zoologiskhaves tid et lille stråtækket hus i skovens nordvestlige hjørne.

Læs mere om Aarhus Zoologisk Have i AarhusWiki

Se dokumenter om Aarhus Zoologisk Have i AarhusArkivet

Se flere billeder af Aarhus Zoologisk Have

 

Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.