Billedtekst: Frederikshøj har gennem århundrede været samlingssted for både rejsende, aarhusianske familier og foreninger. Her er det Aarhus Skiklub, der samledes ved kroen i januar 1940, inden de tog på jagt efter Kong Vinter i de omkringliggende skove. Ukendt fotograf, offentliggjort i 1940, Aarhus Stadsarkiv.

Også handlende og rejsende på vej til og fra Aarhus søgte ind til disse steder, når de skulle have skyllet ganen for rejsestøv. Serveringen var dog ulovlig, da hverken skovarbejderne eller møllerne havde en bevilling.

Ved Hads Herreds Vejen (nuværende Oddervej) lå i begyndelsen af 1800-tallet en lille gård, kaldet Bechs hus, da det var beboet af skovbetjent Niels Christian Bech. Stedsbetegnelsen Frederikshøj blev dog også benyttet allerede dengang. Gården lå ved en korsvej og var således meget velbesøgt af både rejsende og byboer, hvilket nok var grunden til, at herremanden på Marselisborg til sidst legaliserede serveringen netop her. Da Bech døde i 1816, ophørte stedet med at være bolig for skovarbejdere og fungerede nu kun som traktørsted. Det blev Christian Nielsen Mundelstrup, der ved Bechs død blev den nye forpagter af gården, og de næste 133 år var hans slægt forpagtere af Frederikshøj. Godt nok skiftede efternavnet flere gange undervejs, fordi Frederikshøj blev nedarvet gennem familiens kvinder. Da Mundelstrups enke i 1827 blev gift med Niels Thomsen Toftnæs, kom stedet til at hedde ”Toftnæs Have”, mens det fra 1844 hed ”Danielsens Have”.

Frederikshøj lå efter datidens standard langt uden for byen. De forskellige værter havde derfor deres hyr med at hive gæster ud til etablissementet. Toftnæs lokkede gæster ud til skoven med harmonimusik på onsdage og søndage, mens det på Danielsens tid var regimentsmusikken, som spillede. Danielsen tog skridtet videre og arrangerede transport for stedets gæster. Der havde dog været transport tidligere, da man i avisen allerede fra 1846 kan finde annoncer for vognmand P. Herschind Lunds søndagstransport fra Frederiksporten til Frederikshøj. Fra 1901 begyndte kapervognene at køre regelmæssigt mod Frederikshøj fra Filtenborgs Plads. Transporten fra Frederikshøj kunne til tider være en plage. Vejen var ujævn og hullet, og på tørre sommerdage kørte vognene afsted i en støvsky.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev Frederikshøj brugt som samlingssted ved folkemøder for både arbejderklassen og det konservative Højre. ”Bjørnbakkerne” holdt grundlovsfester på Frederikshøj i 1870’erne, Højre gjorde det samme i 1880’erne, mens det var Venstres grundlovsfester, der blev afholdt her i 1890’erne.

Ellers var det mest familier, foreninger og skoler, som tog turen til Frederikshøj Kro, som stedet nu hed. Egentligt har der aldrig været krodrift, med overnatning på stedet, men alligevel har navnet hængt ved i over 100 år. Til gengæld var her både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove.

Læs mere om Frederikshøj i AarhusWiki

Se dokumenter om Frederikshøj i AarhusArkivet

Se flere billeder af Frederikshøj

 

Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.