Billedtekst: I 1965 var Louisenhøjs gamle frugthave blevet omdannet til en byggeplads, og den smukke gamle hovedbygning, der ses til venstre i billedet, var blevet bygget sammen med Stefanshjemmet. Syv år senere blev Louisenhøj nedrevet. Århus Stiftstidendes arkiv, 1965, Aarhus Stadsarkiv.

I 1700-tallet blev gården formodentligt kaldt for Schippersklint efter skovrider Søren Schipper. Det er dog ikke muligt at fastslå med sikkerhed om Schippersklint og Louisenhøj er identiske, men meget kunne tyde på, at der er tale om samme gård.

Marselisborgs skovrider var en mand af en vis position, og Søren Schipper havde både ride- og køreheste, flere pistoler samt tre gode jagtgeværer. Schipper døde i 1799 og blev efterfulgt af skovrider August Techau, der igen blev efterfulgt af skovrider Georg Wilhelm Hampe. Under Hampes virke bliver navnet Louisenhøj første gang brugt. Ved Hampes død i 1823 ophørte Louisenhøj med at fungere som skovriderbolig, og en ny sådan blev taget i brug i Kirkeskoven.

En adelig opgradering

Indtil 1839 blev Louisenhøj lejet af friherre, baron Friedrich Conrad Christian Detlef Maximilian Gersdorff, der var onkel til ejeren af Marselisborg, Christian Alexander Gersdorff. Efter onkel Gersdorffs død flyttede stedets navnemoder, geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, ind på Louisenhøj. Hun var anden hustru til lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone, der tidligere havde været ejer af Marselisborg, og dermed også skovridergården under Hampes tid.

Den gamle skovridergård var dog ikke standsmæssig for en adelige frue. Derfor blev der foretaget radikale ombygninger af Louisenhøj. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen fire i den vestlige ende. Herefter opførtes et stort grundmuret hus, tyve gange værdien af det tidligere stuehus.

I 1847 flyttede Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen, og det var nu slut med adelige beboer på Louisenhøj.

Landbruget på Louisenhøj

Til Louisenhøj hørte også marker og landbrugsdyr som kvæg, gæs og heste. I 1825 hørte der ca. 20 tønder land til gården, mens det i 1847 blev angivet til ca. 30 tønder land. I 1840 fandtes der ud over det nye hovedhus også en ti-fags hestestald, et lille bagehus, et otte fags hus, der blev brugt til stald, huggehus og rullehus og en ni-fags ladebygning.

I 1881 blev ejendommen splittet op i to lejemål, så den fine hovedbygning blev lejet ud særskilt fra landbruget. For at styre landbruget blev der opført en ny forpagterbolig til Carl Rasmussen, der drev Louisenhøjs landbrug, mens kunstner og fotograf Andreas Fritz flyttede ind i hovedbygningen. Fritz var landskabsmaler, og Marselisborgskovene var hans yndlingsmotiv. Det er også takket være Fritz, at vi i dag kan se de ældst kendte fotografier fra skovene og byen helt tilbage til 1860’erne.

Kommunen ville af med Louisenhøj

I 1896 købte Aarhus Kommune herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant Hilmar Vestesen fra Frichs Fabrikker, fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut.

I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, hvorefter den smukke ejendom skiftede ejer et par gange, indtil den i 1923 blev købt af Diakonhøjskolen. Senere samme år blev Stefanshjemmet indviet i den gamle bygning. Stefanshjemmet er stadig et hjem for kronisk syge, og Louisenhøj viste sig hurtigt at være for lille. De næste tredive år blev der opført flere nye bygninger på grunden, og Louisenhøj blev bygget sammen med de nye bygninger. 16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet Aarhus Byråd om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Fire måneder senere var Louisenhøj væk.

Læs mere om Louisenhøj i AarhusWiki

Se dokumenter om Louisenhøj i AarhusArkivet

 

Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.