Billedtekst: I Marselisborgmonumentet findes fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten". Her er det den sørgende mor med sin faldende søn, der ses på ”Hjemkomsten”. Fotograf Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv.

I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten". Ligesom ved anlæggelsen af Mindeparken kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger, og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.

De fleste faldne danskere under 1. verdenskrig var dansksindede sønderjyder under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Da var det blot 20 år siden, den store krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet.

”Det var ligesom at være ved drengens begravelse” udtalte Fru Anna Swierkier fra Højbjerg til Århus Stiftstidende. Fru Swierkiers søn havde frivilligt meldt sig på engelsk side og endte sine dage ved slaget ved Gallipoli i august 1915. Hr. Jens H. Jensen fra Haderslev udtalte til Stiftstidende: ”Jeg følte, at der her var skabt noget smukt, noget bærende og løftende – ikke alene for os, der har Tilknytning til de Navne, som er indhugget, men for hele Folket.” At sønnens navn var stavet forkert, tog Hr. Jensen ikke så tungt; ”… vi ved jo, at det er ham”

Læs mere om Marselisborgmonumentet i AarhusWiki

Se flere billeder af Marselisborgmonumentet

 

Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.