Ugens Aarhushistorie: Sommer i Zoologisk Have
Sommerferien er over os, og mange bliver i disse uger lokket ud i byens skove. På skovstierne er der plads til både motionister og familier med barnevogn, i dyrehaven er der hjorte og vildsvin, og ved søerne er der ænder og fiskehejrer. Indtil for 60 år siden var det dog noget mere eksotiske dyr, der huserede i Havreballeskoven. Her var nemlig både løver og elefanter i Aarhus Zoologiske Have.
Øverste billede: Med denne lille lyserøde billet i hånden var der adgang til en eksotisk verden blot få minutters cykeltur fra Banegårdspladsen. Aarhus Zoologiske Have slog dørene op for publikum 1. maj 1932. Indgangen lå overfor Frihedens indgang ved krydset ved Stadion Allé og Skovbrynet og haven var de første år en stor publikumssucces med 200.000 gæster i den første sæson alene.
Se flere arkivalier fra Aarhus Zoologiske Have her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=124373
Indgangsbillet til Aarhus Zoologiske Have A/S, 1957, Aarhus Stadsarkiv.
Udvidelse og elefanter
Publikumssuccesen i Aarhus Zoologiske Have kaldte på en udvidelse. Efter blot to sæsonener blev haven udvidet til i alt 9 tønder land i skovområdet mellem Stadion Allé, Jyllands Allé og Skovbrynet, mens dyrebestanden i 1939 var oppe på ca. 2000 dyr, fordelt på ca. 480 arter.
Efter udvidelsen ankom i 1935 to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena fra Colombo, Sri Lanka. Elefantpasseren blev karikeret af bladtegneren Henrik Hansen, og pryder den dag i dag ”Tørsleff Vanilas” dåser. Her er en af havens elefanter fotograferet i starten af 1950’erne.
Gå på jagt efter flere aarhusianske elefanter her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=elefant&sort=date_from&direction=asc
Fotograf Børge Venge, ca. 1952, Aarhus Stadsarkiv.
Dårlige tider
Økonomisk blev Aarhus Zoologiske Have aldrig en succes og under krigen havde haven svært ved at skaffe foder nok til dyrene. Flere dyr døde af sult, haven fik efterhånden et dårligt omdømme og publikum begyndte at svigte. I 1943 blev der istandsat en indsamling af penge blandt borgerne og haven fik et kommunalt tilskud. Men det var ikke nok. Grundlægger og direktør Axel Hutzelsider gav i 1944 op og haven blev lejet ud til Christian Jensen, der også var direktør for Odense Zoologisk Have.
På billedet er det havens sidste direktør Kay Bøgh, der fremviser havens bjørne i 1957.
Se flere billeder taget af Aage Fredslund Andersen her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=113425
Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.
Omdannet til skoleskov
I 1960 blev Aarhus Zoologiske Have lukket, og alle de gamle bure og indhegninger blev revet ned, så der til sidst kun var bindingsværkshuset i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i haven og havde huset forskellige husdyr, men i 1964 blev det indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn, som drengene her i 1964, har således tilbragt deres biologitimer i Havreballeskoven, og skovområdet omtales i dag stadig ofte som Skoleskoven.
Se flere arkivalier fra Havreballeskoven her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109873
Fotograf Børge Venge, 1964, Den Gamle By.
Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie. Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.
Et nyt stadion står på programmet som en del af en kommende visionsplanlægning.
Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.
Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.
Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.