Billedtekst: Løbsdag på Aarhus Cyklebane i 1940’erne. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.

Bag den gamle cykelbane stod Aarhus Baneklub, der havde set sig lun på et ubenyttet terræn på 3 tønder land vest for det nyopførte stadionanlæg.  Her ville baneklubben gerne bygge en cementcyklebane. Ingeniør Engquist, der også stod bag projekteringen af Idrætsparken, havde udfærdiget tegningerne til cyklebaneanlægget, der med sin 250 meters rundstrækning i folkemunde kom til at gå under navnet "Gryden".

I løbet af 1930’erne blev Gryden i stadig værre stand. En trætribune var i et stormvejr brast sammen, og der var et stort behov for at få lagt lys ind på banen. Cykelbanens økonomi tillod ikke større reparationer, og i 1934 overgik Aarhus Cyklebane til Aarhus Idrætspark, som herefter stod for vedligeholdelsen.

I september 1939 blev det vedtaget at bygge en ny cykelbane, og onsdag den 24. juli 1940 stod den 333 1/3 meter lange og flotte nye bane klar til en sommerindvielse på dens nuværende placering. Banen blev tegnet af den tyske arkitekt og tidligere professionelle cykelrytter Clemens Schürmann, der også stod bag den olympiske cykelbane i Berlin. Trods den tyske besættelse i første halvdel af 1940’erne sikrede den nye bane gode tider for cykelsporten i Aarhus. Tilskuerne strømmede til. Der skabtes særdeles pæne overskud, og formuen voksede. Den nye arena var en succes.

1960’erne blev banens storhedstid, hvor der i sæsonen blev afholdt 2-3 løb om ugen med deltagelse af både lokale og udenlandske stjerner overværet af tusindvis af tilskuere. I dag benyttes banen blandt andet af Cykle Klubben Aarhus.

Billedtekst: Niels Fredborg på Cykelbanen i 1967, Foto: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

 

Læs mere om Aarhus Cyklebane i AarhusWiki

Se dokumenter om Aarhus Cyklebane i AarhusArkivet

Se mange flere billeder af Aarhus Cyklebane

 

Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.