Gratis Kongelundsvandringer
Vi gennemfører jævnligt Kongelundsvandringer i området i samarbejde med bl.a. Aarhus Stadsarkiv og Ole Rømer-Observatoriet. Alle er velkomne.
En af de bedste måder at opleve Kongelundens historie og potentiale er til fods. Derfor arrangerer vi jævnligt såkaldte Kongelundsvandringer, hvor vi i løbet af et par timer går gennem de centrale dele af området, mens vi fortæller om fortiden og fremtiden.
Vi arrangerer også særlige temavandringer, fx fuldmåneture, ligesom vi har set på skovkunst i Forstbotanisk Have. I Aarhus Arkitekturuge kan du også opleve nogle af områdets helt særlige steder på tematiske Kongelundsvandringer.
Kongelundsvandringer er gratis og annonceres altid på Kongelundens sociale medier, hvorfra man kan bestille billetter. Tilmelding er nødvendig. Du skal kunne gå i et rimeligt tempo i ujævnt terræn.