Ugehistorier om Kongelunden

Stadsarkivet får løbende indleveret forskellige private arkiver. Som regel er der tale om dokumenter og fotografier fra borgere eller lokale foreningsarkiver, men for nylig modtog Stadsarkivet et lidt mere eksotisk arkiv. Arkivet indeholder dokumenter og billeder fra den kendte mystiker og vismand Sunyata, der boede størstedelen af sit liv i Indien.

En af byens mest prægtige udsigter over by og bugt har man fra Højen på Observatoriebakken, tæt ved hvor Carl Nielsens Vej møder Terp Skovvej. Med næsen vendt mod nord har man udsigt ned over travbanen med dens folde og stadionkomplekset. Bag ved dette rejser byen sig med nye og gamle bygninger side om side: Grønirrede kirketårne, universitetets mange gule bygninger, regnbuen på ARoS, alverdens sorte og røde tegltage og store og små skorsten, der strækker sig mod himlen.

I Kongelundens område ligger Botanisk Haves mindre kendte, men mindst lige så spændende fætter, Forstbotanisk Have. Her kan du gå på opdagelse mellem 900 forskellige arter af træer og buske fra hele verden. Her er blandt andet smukke rododendroner, mange forskellige ege-arter, store ædelgraner, et 31 meter højt mammuttræ fra Californien, et smukt tempeltræ fra Asien og et kejsertræ fra Kina.

Skovene syd for Aarhus gemmer på masser af oplevelser og ikke mindst historie. Under de grønne bøgetræer ligger der eksempelvis flere visitkort fra nogle af de allerførste aarhusianere. Langs kysten syd for byen, begyndende ved Havreballeskoven og ned til det kuperede terræn øst for Holme, ligger cirka 30 rundhøje og to langhøje.

I den nordlige del af Mindeparken ligger en blomsterhave med navnet Rømerhaven. Man skulle tro, at Rømerhaven og det nærliggende Ole Rømers Observatorium har samme navnefader, men dette er dog ikke tilfældet. Ole Rømer Observatoriumet er opkaldt efter bysbarnet og astronomen Ole Rømer, der i 1600-tallet påviste, at lys bevæger sig med en fast hastighed, mens Rømerhaven er opkaldt efter direktør ved A/S Otto Mønsted – bedre kendt som OMA – Christian Rømer.

Inde i Marselisborgskovene, på hver sin side af Stadion Allé, ligger Stadionsøerne. Her har hundeejere, motionister, børnefamilier og andre skovgæster i mere end hundrede år kunnet opleve ænder, en fiskehejre eller to og til tider endog ulovligt udsatte skildpadder på en tur rundt om stadionsøerne.

Fra 1930 og mange år frem blev det årlige 1.maj-møde holdt under bøgetræernes skygge i Friheden, som i dag er en del af Kongelunden. Avisen Demokratens fotograf Børge Venge var gennem mange år fast deltager i arrangementet, og på Stadsarkivet er hans billeder i dag gemt til eftertiden.

Stadsarkivet har i denne uge taget et tilbagekig på nogle af begivenhederne på stadion for over et halvt århundrede siden.

Navnet Louisenhøj ringer nok ikke mange klokker for de fleste. Ikke desto mindre nåede Louisenhøj, der var en gård ved krydset ved Strandvejen og Carl Nielsens Vej, at være bolig for både skovridere, en friherre, en geheimekonferensrådinde, en generalmajor, en kammerråd, en kunstner og kronisk syge.

”Velkommen til Jylland!” stod der på forsiden af Århus Stiftstidende 7. juni 1902. Teksten var henvendt til prins Christian (senere Christian 10.) og prinsesse Alexandrine (senere dronning Alexandrine), og anledningen var overdragelsen af Marselisborg Slot til det unge royale par. Slottet, der skulle fungere som parrets sommerresidens, var en bryllupsgave fra folket og var således blevet til gennem midler fra private.

Området, som Kongelunden dækker, har i århundreder været et grønt åndehul for aarhusianerne. Før 1896 var området privatejet og hørte under herregården Marselisborg, og det var dengang et temmelig øde område med ganske få bygninger.

Området, som Kongelunden dækker, er tæt knyttet sammen med navnet Marselisborg. Der er skovene, slottet, gymnasiet og vejene. Men hvor stammer navnet fra? Det dykker stadsarkivet ned i i ugens Aarhushistorie fra arkivet.

Kongelunden gemmer på et væld af steder og historier. Nogle af dem står der endnu og fortæller deres tydelige historie, mens andre i dag er helt forsvundne. Humlehavehuset er en af de sidste.

I 1800-tallet gik aarhusianernes skovudflugter til den kommunalt ejede Riis Skov, men i 1896 fik byens borgere nye muligheder. Marselisborgskovene havde i over 200 år hørt under Marselisborg Gods, men godsejer Ingerslev solgte godset med al dets jord til kommunen. Herefter blev skovene især i sommermånederne indtaget af aarhusianerne, og i over 40 år gik turen derud ofte med skovbådene ”Turisten” og ”Marselisborg”.

Sommerferien er over os, og mange bliver i disse uger lokket ud i byens skove. På skovstierne er der plads til både motionister og familier med barnevogn, i dyrehaven er der hjorte og vildsvin, og ved søerne er der ænder og fiskehejrer. Indtil for 60 år siden var det dog noget mere eksotiske dyr, der huserede i Havreballeskoven. Her var nemlig både løver og elefanter i Aarhus Zoologiske Have.

Blomsterfestival, vilde forlystelser og pjerrot er nogle af de ting, der får aarhusianere og feriegæster til at flokkes til Friheden denne sommer. Omkring år 1900 var skovområdet også et yndet mål for aarhusianernes søndagsudflugter, og ved skovfogeden i Humlehavehuset blev der solgt kogt vand til kaffen.

Her i juni kan vi fejre, at byen nu i 100 år har haft landets smukkeste idrætspark. 5. juni 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet under overværelse af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine. Siden er idrætsparken blevet benyttet til et væld af aktiviteter, som har været med til at binde aarhusianerne sammen og bringe folk til Aarhus.

I disse dage kan vi fejre, at byen nu i 100 år har haft landets smukkeste idrætspark. 5. juni 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet under overværelse af kong Christian 10. og dronning Alexandrine. Siden er idrætsparken blevet benyttet til et væld af aktiviteter, som ikke nødvendigvis har knyttet sig til de klassiske idrætsgrene. Stadsarkivet tager i dag et blik tilbage i historien på nogle af de lidt anderledes begivenheder, der har fundet sted på Aarhus Idrætspark gennem årene.

På fredag, 5. juni, er det netop 100 år siden, at byen fik sig en idrætspark. Otte år tidligere havde København med indvielsen af Østerbro Stadion fået sig en idrætspark, og aarhusianerne ville ikke at stå tilbage for københavnerne. Der var dog lang vej fra ønsketænkning til realisering, og at byen i dag har landets smukkeste idrætspark, kan vi især takke én mand for.