Gå til hovedindhold

Gå- og løberuter

Der er højt til himlen og masser af frisk luft i Kongelunden. Det indbyder til vandre- og løbeture. Du kan hente inspiration til forskellige ruter på denne side.

Indhold

    Opdag Aarhus-app

    Du kan finde forskellige ruter, der tager jer gennem Kongelunden på Opdag Aarhus-app'en. 

    Rundt i Havreballe Skov. Ruten tager jer rundt i Havreballe Skov, der ligger i udgør den nordlige del af Kongelunden. Ruten tager jer forbi bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig (senere brugt af Søværnets Operative Kommando), Stadionsøerne og Tivoli Friheden. 

    Den Blå Rute. Starter ved Marselisborg Lystbådehavn og tager jer med ind i Kongelunden via Filtenborg Plads og Kongevejen gennem Havreballe Skov forbi Stadionsøerne. Ruten slutter ved Tivoli Frihedens hovedindgang. Ruten er ca. 3,3 km. 

    Forstbotanisk Have - Kirkeskoven. Ruten starter fra p-pladsen på Skovridervej ved den østlige indgang til Forstbotanisk Haven. Turen fortsætter videre til Kirkeskoven mellem Skovridervej og Oddervej. Ruten er ca. 2,2 km.

    Rundt på Frederiksbjerg. Ruten starter ved Skanseparken og tager jer gennem Frederiksbjerg ind i Kongelunden via den ikoniske Stadion Alle. Ruten Slutter ved Ceres Park for enden af alleen. Ruten er ca. 3,5 km lang.

    Natureventyr-app

    Tag familien med på en skøn gåtur med eventyr i bagagen. App'en Natureventyr har forskellige ruter, der bevæger sig gennem Kongelunden.

    Det Gule Langahalsede Plettedyr. Ruten tager jer rundt i det, som engang var Århus zoologiske have. Undervejs kan I med lmed Det Gule Langhalsede Plettedyr ud på en storslået rejse med Den Tobenede Træhugger. App'en guider jer fra kapitel til kapitel. Ruten af ca. 1,1 km lang og tager jer rundt i Havreballe Skov, der engang rummede ca. 2.000 dyr, herunder krybdyr, fugle, løber aber, bjørne, isbjørne, tigre, søløver og elefanter. Varighed ca. 35 min.

    Jagten på de forsvundne minder. Ruten tager jer med rundt i Mindeparken, mens I får en spændende historie fortalt. Eventyret handler om en lille pige, som har glemt, hvem hun er. Hun får hjælp af fuglekongen Arthur. Ruten er ca. 1,1 km lang. Varighed ca. 45 min.

    Sidst opdateret: 10. januar 2024