Besparelser vedtaget for Nyt atletikstadion og Sportens Hus
Den politiske styregruppe for Kongelunden har besluttet besparelser for 4,4 mio. kr. på det igangværende projekt for nyt atletikstadion og Sportens Hus pga. en forventet budgetoverskridelse.
Byggeriet af et nyt atletikstadion og Sportens Hus samt ankerpunkt for cykelsporten er allerede i fuld gang. Undervejs er der opstået en budgetoverskridelse bl.a. på grund af merudgifter til jordhåndtering.
Derfor er der blevet arbejdet med mulige besparelser i projektet, som den politiske styregruppe for Kongelunden (Magistraten i Aarhus) i dag har behandlet. Der blev besluttet besparelser for 4,4 mio. kr. med en bemærkning i referatet om, at der ingen nemme besparelser findes uden afledte konsekvenser for projektet. Men i lyset af den forventede budgetoverskridelse i projektet er der enighed i styregruppen om at spare 4,4 mio. kr. og drøfte yderligere mulige tiltag for at finansiere budgetoverskridelsen.
Det blev besluttet:
- At der spares 0,8 mio. kr. ved, at atletikdepot udgår
- At der spares 1,6 mio. kr. ved at undlade flytning af handicapparkeringspladser
- At der spares 0,25 mio. kr. ved, at flytning af cykelparkering ved Jyllands Allé afventer senere
- etablering af shuttlebusanlæg
- At der spares 0,75 mio. kr. ved, at Teknik og Miljø finansierer genopretning af parkeringsplads efter byggeperioden
- At der spares 1,0 mio. kr. ud af et budget på 2,0 mio. kr. på kunst
- At der senere kan spares yderligere 1,0 mio. kr. på kunst (dvs. hele budgettet), hvis der ikke er muligt at finansiere budgetoverskridelsen på anden vis.
Link til sagen på Magistratens dagsorden