Ny podwalk: HISTORIER FRA KONGELUNDEN
Den nye, gratis podwalk HISTORIER FRA KONGELUNDEN tager dig med 100 år tilbage i tiden, mens du besøger 10 af områdets største attraktioner.
Nu kan du gå tur i Kongelunden med 10 historiske lydfortællinger fra 100 år siden i ørerne.
Aarhus er i begyndelsen af 1920erne en handelsby med et enormt vokseværk - den kan næsten ikke følge med. Men den gamle købstad har ikke haft meget at tilbyde aarhusianerne inden for hverken natur, kultur eller sport.
Det, som vi i dag kalder Kongelunden, bliver derfor et tiltrængt åndehul og grobund for kulturliv, sportsliv og også det videnskabelige miljø i Aarhus.
Bringer historien til live
I samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Useeum dykker vi i denne podwalk ned i stedets historie for hundrede år siden. På de 10 stop undervejs passerer du nogle af området største og mest ikoniske attraktioner.
Med spændende fortællinger og stemningsfulde lydeffekter bringer vi historien til live.
Download den gratis app USEEUM på din mobiltelefon og søg på Kongelunden
Hent HISTORIER FRA KONGELUNDEN
For at høre HISTORIER FRA KONGELUNDEN skal du blot downloade den gratis app USEEUM på din mobiltelefon. Du finder USEEUM appen der, hvor du normalt henter apps til din telefon.
Inde i Useeum appen søger du på Kongelunden og finder så vores podwalk med et oversigtskort over ruten og lydfortællinger for de 10 stop.
Ruten er 4 kilometer lang og tager med stop mellem 1 ½ - 2 timer at gå. På størstedelen af ruten går du ad naturstier.
Oplevelsen er bedst, hvis du bruger hovedtelefoner. God tur.