Gå til hovedindhold

Nyt atletikstadion og Sportens Hus: Rydning af træer og beplantning

Som en del af klargøringen af byggepladsen til projektet for nyt atletikstadion og Sportens Hus vil beplantning og træer fra næste uge blive ryddet på området. Mest muligt bliver bevaret, ligesom der senere plantes nyt.

Indhold

    Kastegården og den gamle cykelbane er nu officielt byggeplads for det nye atletikstadion, og snart begynder også arbejdet med at etablere et nyt Sportens Hus foran arenaen i Kongelunden.

    Som en del af projektet skal der fjernes beplantning og træer, og det arbejde går i gang i næste uge. Man bevarer så meget beplantning og så mange træer som muligt. Området inden for lokalplan-afgrænsningen omfatter ikke fredskovsarealer.

    Se nedenstående beplantningsplan fra lokalplanen, som både viser, hvor der fældes og bevares solitære træer, samt hvor der etableres nye træer og beplantning. Træerne på billedet ovenfor markeret med rødt/hvidt bånd bliver bevaret.

    Sidst opdateret: 28. november 2025