Gå til hovedindhold

Nyt atletikstadion og Sportens Hus får længere byggeperiode

I løbet af efteråret begynder arbejdet med at opføre et nyt atletikstadion og Sportens Hus i Kongelunden. Det er senere end oprindeligt planlagt, primært pga. en forsinket lokalplanproces. Det får også konsekvenser for, hvornår projekterne står færdige.

Indhold

    Inden længe vil hele tre byggepladser være i gang ved siden af hinanden i Idrætsbyen i Kongelunden. Ud over det store stadion-byggeri går man i løbet af efteråret nemlig også i gang med at opføre et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus, som bygges uden på Djurslands Bank Arena. I tribunebygningen på det nye atletikstadion bliver der desuden opført et hus til cykelsporten.

    Før sommer stod det klart, at lokalplanprocessen for projektet med det nye atletikstadion og Sportens Hus blev forsinket, primært pga. arbejdet med et arealudlæg til en shuttlebus-vendeplads inden for lokalplanområdet. Det har betydet, at opstarten af byggeriet er fremrykket fra august til november, når lokalplanen forventeligt er vedtaget.

    Den forsinkede opstart får også konsekvenser for, hvornår de forskellige dele af projektet bliver færdige. Og desværre bliver tidsforskydningen større end forsinkelsen af lokalplanen, da en række af arbejderne kun kan udføres forsvarligt på en bestemt årstid. Det gælder bl.a. indbygning af jord, asfaltarbejder og ikke mindst udlægning af topbelægning på atletikbanen.

    Den justerede tidsplan ser nu sådan ud:

    Tabel med afleveringsterminer

    Repræsentanter for de berørte idrætsorganisationer er løbende holdt orienteret om arbejdet med tidsplanerne, som også betyder, at brugerne kan imødese en længere periode med genhusning.

    Magistraten har som Politisk Styregruppe for Kongelunden på sit møde den 26. august 2025 taget de justerede afleveringsterminer til efterretning.

    Sidst opdateret: 27. august 2025