Gå til hovedindhold

Ole Rømer-Observatoriet med i kampen om fornem renoveringspris

I efteråret genåbnede Ole Rømer-Observatoriet i Kongelunden efter en gennemgribende, men nænsom renovering. Observatoriet er nu med i opløbet til Renoverprisen 2024

Indhold

    Ole Rømer-Observatoriet er ét af kun 14 renoveringsprojekter ud af 160 indstillede, der er gået videre i kampen om årets renoverpris. Det fortæller Science Museerne i en pressemeddelelse.

    Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes investeringsfond for at anerkende renoveringsprojekter, der viser vejen til at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

    ”Observatoriets renovering styrker Aarhus' destinationsudvikling og den lokale sammenhængskraft, samtidig med at den forbedrer befolkningens adgang til observatoriets viden,” hedder det bl.a. i begrundelsen fra Renoverprisens nomineringsudvalg.

    Ud af de 14 projekter, der nu er longlistet, vil de seks senere blive udskilt til at fortsætte mod finalen, hvor vinderen offentliggøres ved en prisfest til september.

    Det er C.F. Møller Architects og Søren Jensen, Rådgivende Ingeniørfirma A/S, der i tæt samarbejde med Aarhus Universitet står bag restaureringen af Ole Rømer-Observatoriet.

    Du kan læse meget mere om restaureringen af observatoriet og om renoverprisen på Science Museernes hjemmeside.

    Foto: Ruslan Merzlyakov og Science Museerne, Aarhus Universitet

    Sidst opdateret: 26. april 2024