Aarhus Idrætspark
5. juni 1920 blev Aarhus Idrætspark, som i dag hedder Ceres Park & Arena, indviet i den del af Havreballe Skov, som blev kaldt Friheden. Gennem årene har Idrætsparken dannet rammerne om et væld af sportslige og kulturelle oplevelser i Aarhus.
Billedtekst: Luftfoto af Aarhus Stadion, som det tog sig ud i maj 1992. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.
Indvielsen af idrætsparken var en stor begivenhed i byen, og som deltagere fandt man ud over alle byens spidser også kong Christian X og dronning Alexandrine.
Mangeårigt ønske om idrætspark i Aarhus
Inden Idrætsparken blev indviet, havde der gennem mange år været ønsker om, at byen skulle have en idrætspark i stil med den, de havde i København. Da direktøren for Aarhus Oliefabrik, Frederik Lausen, i 1916 blev valgt som formand for Aarhus Gymnastik Forening, blev der for alvor sat gang i projektet med Lausen som primus motor. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene, og projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høeg-Hansen.
Der blev nu arbejdet målrettet hen imod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion Allé. Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918.
Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private – heraf kom hele 143.600 kr. fra Frederik Lausens egen lomme.
Ved indvielsen af idrætsparken bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget.
Billedtekst: Aarhus Idrætspark fotograferet fra Stadion Allé i forbindelse med indvielsen i 1920. Stadsingeniørens Kontor, 1920, Aarhus Stadsarkiv.
Under Besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion udført af modstandsbevægelsen. Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af C.F. Møllers tegnestue.
Idrætsparken er løbende blevet moderniseret
I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. I løbet af perioden 1991-2001 gennemgik Idrætsparken en omfattende ombygning. Et Team Danmark Center blev opført ved siden af stadion, Arenaen blev opført, og i 2001 kunne stadion genindvies med helt nye kunststofbaner og ikke mindst nye tilskuerpladser med plads til 22.000 tilskuere.
Det omfattende idrætskompleks er fortsat ejet af Aarhus Kommune.
Siden 2005 har AGF forpagtet Ceres Park og Arena inklusive stadionhallerne. I alt råder området over fire haller, fodboldbanen og atletikfaciliteterne. Området gik fra begyndelsen af årtier under navnet Atletion. Dette navn findes stadig for det selskab, der under AGF A/S driver området.
Hjemsted for mange brugere
Det er dagligt hjemsted for blandt andre atletikklubberne Århus 1900 og AGF, håndboldklubberne Aarhus United, Århus Håndbold og AGF, volleyballklubben ASV, Team Aarhus Floorball, badmintonklubben Højbjerg. Samt en række organisationer som Team Danmark, Eliteidræt Aarhus og Idrætssamvirket. Endeligt benyttes komplekset til et væld af store kulturelle og sportslige arrangementer.
I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. I 2015 skiftede det atter navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor, Royal Unibrews lokale produkt Ceres.
Læs mere om Aarhus Idrætspark i AarhusWiki
Se dokumenter om Aarhus Idrætspark i AarhusArkivet
Se mange flere billeder af Aarhus Idrætspark
Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.