Dyk ned i områdets historie
Oldtidsminder
Skovene syd for Aarhus gemmer på masser af oplevelser og ikke mindst historie. Under de grønne bøgetræer ligger der eksempelvis flere visitkort fra nogle af de allerførste aarhusianere. Langs kysten syd for byen, begyndende ved Havreballeskoven og ned til det kuperede terræn øst for Holme, ligger cirka 30 rundhøje og to langhøje.
Marselisborg Slot
Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine, ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer. Indsamlingen til gaven begyndte i 1897.
Tivoli Friheden
Omkring år 1900 var det bynære skovområde kaldet Friheden ligesom i dag et yndet mål for aarhusianernes søndagsudflugter. I skoven lå et lille skovfogedhus kaldet Humlehavehuset, og her kunne man få lidt kogt vand til sin kaffe. Skovridder Priess var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der tilmed var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området.
Aarhus Idrætspark
5. juni 1920 blev Aarhus Idrætspark, som i dag hedder Ceres Park & Arena, indviet i den del af Havreballe Skov, som blev kaldt Friheden. Gennem årene har Idrætsparken dannet rammerne om et væld af sportslige og kulturelle oplevelser i Aarhus.