Gå til hovedindhold

Forstbotanisk Have

Forstbotanisk Have, også kaldet Forsthaven, ligger umiddelbart syd for Marselisborg Slotspark. Den blev anlagt i 1923 af skovrider Niels Johan Bang i et indtil da ufremkommeligt sumpområde på en del af Skovridergården Louisenlunds tjenestejord.

  • Læs op

Indhold

    Billedtekst: Familie på udflugt i Forstbotanisk Have i 1920’erne. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1925, Aarhus Stadsarkiv.

    Ved tørveskæring blev en af moserne omdannet til en dam for svømmefugle. Haven er på 7,5 hektar og rummer 1.400 forskellige træarter og buske fra alverdens lande, deriblandt en enestående samling af rhododendron.

    Da Forsthaven blev anlagt, var en del af hensigten, at haven skulle gavne studiet af udenlandske træarter, og støtte op om arbejdet med at få et universitet til byen. Samtidig skulle Forsthaven også være til gavn og glæde for offentligheden til rekreativ brug.

    Forstbotanisk Have ejes og forvaltes af Aarhus Kommune.

    Læs mere om Forstbotanisk Have i AarhusWiki

    Se dokumenter om Forstbotanisk Have i AarhusArkivet

    Se flere billeder af Forstbotanisk Have

    Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.

    Sidst opdateret: 29. december 2023