Tivoli Friheden
Omkring år 1900 var det bynære skovområde kaldet Friheden ligesom i dag et yndet mål for aarhusianernes søndagsudflugter. I skoven lå et lille skovfogedhus kaldet Humlehavehuset, og her kunne man få lidt kogt vand til sin kaffe. Skovridder Priess var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der tilmed var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området.
5. maj 1904 indgik byrådet og en ung tjener ved navn Rising en overenskomst med ti punkter, som blandt andet fastsatte, at Rising for egen regning skulle opføre en restaurationspavillon til mindst 25.000 kr., svarende til ca. 1.700.000 kr. i dag. Bygningen ville efter 22½ år tilfalde kommunen – at Rising nåede at være vært på Friheden i 50 år, var der naturligvis ikke nogen, der havde forudset i 1904. Da overenskomsten var indgået, gik det stærkt. 31. juli kunne Rising indvie sin nye restaurationspavillon.
Med en placering ganske tæt ved sporvognens endestation blev Restaurant Friheden hurtig yderst populær. Hver søndag spillede et orkester på en lille friluftsscene, og rundt om pavillonen var opstillet 125 faste borde og 235 små borde. Rising var en foregangsmand, der med kulørte lamper og de mest populære sangere kunne trække tusindvis af gæster til sit etablissement. Ved særlige lejligheder fik han endda overtalt byrådet til at spærre området af, så han kunne forlange entré ved sine spektakulære fyrværkerishows.
Det store besøgstal kaldte på en udvidelse, og i 1927 kunne en ny festsal tages i brug. Rising havde nu omkring 1.000 indendørspladser og 3.000 udendørspladser.
Friheden var blevet et sted, hvor aarhusianerne samlede sig ved store arrangementer som grundlovsdag, Skt. Hans og ikke mindst 1. maj. Mange socialdemokratiske koryfæer som Hans Hedtoft og H.C. Hansen har gennem tiden holdt deres 1. maj-taler i Folkeparken Friheden, som området senere blev kaldt. Ved de store begivenheder blev som regel også sat midlertidige forlystelser op, hvilket banede vejen for tankerne om et permanent tivoli. I 1958 blev forlystelserne permanente under navnet Folkeparken Friheden. I 1964 blev folkeparken omdannet til et aktieselskab under navnet Tivoli Friheden A/S med Aarhus Kommune som hovedaktionær. Friheden er fortsat et aktieselskab, men nu med privatpersoner og -selskaber som hovedaktionærer.
Billedtekst: Hovedindgang til Folkeparken Friheden på hjørnet af Skovbrynet og Stadion Allé. Ca. 1960. Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.
Læs mere om Tivoli Friheden i AarhusWiki
Se dokumenter om Tivoli Friheden i AarhusArkivet
Se mange flere billeder af Tivoli Friheden
Teksterne om områdets historie er lavet af Aarhus Stadsarkiv i samarbejde med Kongelundens Sekretariat.