Podwalk: HISTORIER FRA KONGELUNDEN

På de 10 stop undervejs passerer du nogle af områdets største og mest ikoniske attraktioner. 

Ruten er ca. 4 km. lang og tager med stop mellem 1 1/2 - 2 timer at gå. På størstedelen af ruten går du ad naturstier.

Oplevelsen er bedst, hvis du bruger hovedtelefoner. God tur.

Vi er midt på sommeren i 1920. Det er søndag, og solen skinner. Sporvognen kører inde fra den varme, trange Aarhus og nærmer sig endestationen her uden for byen.
Den er propfuld af folk i deres fine søndagstøj.
Sidste stop og nu myldrer folk ud. Nogle har madkurve under armen, mens andre skal prøve restauranten, som ligger lige ud for stoppestedet i skovens udkant.
Og senere kommer der underholdning. De kulørte lamper tændes, og et orkester spiller på en lille scene.
I folkemunde hedder det Friheden - og stedet har en særlig historie...

Vi er i maj måned 1925.
Fodboldfans fra Aarhus er gået turen ud af den brede Stadion allé, som er anlagt gennem skoven.
Der er godt og vel 1 kilometer fra den nye Skt. Lukas Kirke ud mod det røde anlæg for enden af vejen.
Alléen ligger som en akse mellem kirken og det nye stadion.
Og forbinder på den måde det nye bykvarter Frederiksbjerg med skoven, med Friheden og nu også med det nye stadion.
Men alléen er også en del af en større helhed - en større tanke om at give Aarhus en ny sportsarena...

Vi går gennem Havreballeskoven. 
Skoven her har set det meste. Den har stået her siden Stenalderen, og den er en del af Marselisborgskovene.
Som et langt grønt bånd langs kysten har de høje løvtræer ligget helt ud til havet.
Måske engang som et værn mod fremmede. Som hjem for fortidens mennesker og dyr. 
For en skov er ikke bare en samling træer. Det er også skueplads for liv og begivenheder...

Det er en tidlig morgen i foråret 1924.
Bonden spænder ploven for hesten og arbejder sig gennem marken. Det skal vise sig at blive sidste gang.
Året efter er marken nemlig omdannet til en mindepark.
Men det lå slet ikke i kortene, for der var oprindeligt store planer for netop denne dejlige rugmark, som ligger lige mellem Marselisborg Slot og havet.

Du træder nu ind i et lille eventyr. 
Et ukendt land, som ligger i det nordlige hjørne af Mindeparken.
Mindeparken er en græsplæne, som rammes ind af træer og buske. Helt enkelt, helt med vilje.
Men nu skal aarhusianere se en have, som skal fodre fantasien. Formet og tilrettelagt, så det hele kan ses på under en time...

Højtideligt og lidt ensomt ligger det her midt i Mindeparken.
Danmarks største krigsmonument. Det er 40 meter i diameter og fire en halv meter højt.
Den 130 meter lange inderside består af lyse franske kalksten - hentet i de byer, hvor danskerne faldt: Verdun og Somme
I alfabetisk orden finder man for- og efternavn, fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted på 4.140 danskere, som alle faldt i den store krig.
De faldt i tysk uniform i en krig, der ikke var deres...

Lågen er ny. Men inde bagved ligger en mere end 100 år gammel mærkelig have. Det er ikke en park, det er ikke en skov - det er en forsthave.
Skovrideren Niels Johan Bang fik en idé. Han skaffer midler til cirka 9.000 forskellige arter af træer og buske. Og ender med selv at tage rundt for at finde den fine lærk fra Sibirien, kejsertræet fra Kina, duetræet, japanernes nationaltræ, og nåletræet der fælder - som siges at være verdens ældste.
Forsthaven bliver en vidensbank. Den er i høj grad med til at opbygge det videnskabelige miljø, som Aarhus mangler...

Du står på en gammel gravhøj her på kanten af Aarhus.
For 100 år siden besluttede man at gøre højen højere - ja, lave en udsigtspost.
Man smed mere jord på, og pludselig kunne man se ud over hele byen, over bugten og livet i Jyllands hovedstad...

Om søndagen står tilskuerne tæt langs den ene langside på den ellipseformet arena.
De står i deres fineste puds, både godsejere og fabriksarbejdere og deres koner i kjoler og fine hatte.
Og alle følger spændt med, når de smukke veltrænede heste galoperer forbi...

På et bakkedrag bag ved væddeløbsbanen ligger Ole Rømer Observatoriet.
Bygningen er både smuk og usædvanlig. Den ligger ligesom trykket ned i terrænet.
De to zinkbeklædte kupler ligner hatte på det gule flade hus. I virkeligheden er de hjertet i astronomiens arbejde, for det er herinde kikkerterne står,
Og når natten trækker sit stjernetæppe ud, åbner kuplerne sig mod himlen...