Borgermøder og workshops
Kongelunden afholder jævnligt borgermøder og åbne workshops, og du er velkommen til at være med. Hold øje med vores kalender og annoncering i dagspressen.
Aktuelle borgermøder og workshops
Her annoncerer vi, når der er planlagt nye borgermøder eller workshops.
Borgermøde om udviklingen af den sydlige del af Idrætsbyen i Kongelunden med bl.a. anlæg til cykelcross
Kongelundens udviklingsplan indeholder en vision for at udvikle den sydlige del af Idrætsbyen til et sammenhængende, grønt, rekreativt område med et åbent, udendørs anlæg designet til bl.a. cykelcross og mountainbike.
Tanken er, at anlægget, som skal ligge syd for væddeløbsbanen mellem Observatorievejen og Observatoriestien, også kan benyttes af resten af byen til forskellige rekreative formål.
Kongelundens Sekretariat inviterer nu naboer, lokalområde, foreninger og andre interesserede til et åbent borgermøde om planerne med deltagelse af borgmester Jacob Bundsgaard, rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad samt rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang.
Formålet med mødet er, at vi hører jeres tanker og holdninger til planerne for området, som de ser ud lige nu.
På mødet vil vi præsentere det foreløbige skitseprojekt for området og fortælle om den fremadrettede proces.
Der vil være en ekstern moderator, som sikrer at komme hele vejen rundt om alle relevante emner, og at der bliver god plads til spørgsmål og dialog.
Du kan her læse mere om planerne for udviklingen af den sydlige del af Idrætsbyen.
Dato: torsdag den 10. oktober
Tid: Kl. 16.30 -18.00
Lokation: Djurslands Bank Arena, Privatsikring Lounge
Adresse: Stadion Alle 70, 8000 Aarhus C
Tilmelding: Der er ingen tilmelding til borgermødet, alle er velkomne.
Tidligere borgermøder og workshops
Hvis du vil se film og materiale fra tidligere møder, kan du finde det her.
Tusind tak for det store engagement ved det virtuelle borgermøde 8. juni. Omkring 500 deltog i debatten live og over 10.000 mennesker har siden set dele af mødet på den film, der ligger på Facebook og hjemmesiden.
Vi har i sekretariatet gennemgået de mange spørgsmål, der stillet undervejs. Hør en tidligere projektdirektørs opsummering af emnerne.
I de to videoer nedenfor kan du se svar på spørgsmålene fra borgermødet samt optagelse af borgermødet i fuld udstrækning.
Torsdag den 26. november afholdt Kongelundens Sekretariat virtuelt borgermøde om Kongelunden.
Du kan se eller gense borgermødet her:
Hvordan vil du gerne ankomme til det nye fodboldstadion? Hvordan skal fanzonerne indrettes? Og hvordan skal et nyt fodboldstadion se ud? Det er nogle af de spørgsmål, alle interesserede kan være med til at diskutere og kvalificere på en åben workshop i stadionhallen i Ceres Park.
STED: Stadionhallen, Ceres Park📍
TID: Onsdag den 8. september kl. 16-18⏱
Aarhus og AGF skal have et nyt fodboldstadion, og ved årsskiftet bliver konkurrencen om at tænke og tegne det nye stadion sendt i udbud. Input fra mødet kommer til at indgå i arbejdet med at udarbejde det konkurrenceprogram, som de bydende teams skal svare på.
Program for workshop
Kort om stadionprojektet v/Kongelundens sekretariat
AGFs visioner foret nyt stadion v/AGF
Arbejde i grupper med input til følgende temaer:
Rød gruppe: Ankomst og ophold i udeområder (herunder fanzoner)
Blå gruppe: Stadionoplevelsen før og efter kampen
Hvid gruppe: Rammerne for et atmosfærefyldt stadion
Fælles opsamling
Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding.
Kongelunden inviterer til åbent borgermøde på Jydsk Væddeløbsbane. Borgermødet er det tredje Kongelunden holder, men det første fysiske.
STED: Jydsk Væddeløbsbane📍
TID: Onsdag den 6. oktober kl. 17-19⏱
Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding.
Alle aarhusianere skal kunne nyde det gode liv under åben himmel i Kongelunden. Derfor er hovedformålet med mødet, at I borgere kommer til orde. Størstedelen af mødet er derfor afsat til åben dialog, hvor alle er velkomne til at stille spørgsmål til og komme med synspunkter om projektet. Det er jeres møde, og vi skal snakke om det, der optager jer mest.
Vi indleder mødet med tre korte oplæg om udviklingen af Kongelunden og visionerne for området fra borgmester Jacob Bundsgaard, rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad samt rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek. Herefter giver Kongelundens sekretariat en kort opdatering på projektet, herunder nyt fodboldstadion og en samlet udviklingsplan for hele området.
Der vil være en ekstern moderator, som styrer slagets gang.
TID: Mandag den 18. oktober kl. 12.30-14⏱
TID: Mandag den 18. oktober kl. 12.30-14⏱
Kom til kaffemøde i Kongelunden og kom med input til udviklingen af området.
TID: Mandag den 18. oktober kl. 15-16.30⏱
Kongelundens Sekretariat er i Kongelunden mandag i efterårsferien.
Her kan du downloade en præsentation fra et møde den 21. april 2022 i Eventnetværket Aarhus med Aarhus Events, Medskab og Kongelunden som værter.
På mødet blev der givet en introduktion til Kongelundens vision og pejlemærker ved arkitekt MAA og projektleder Line Willacy. Desuden fortalte stadsarkivar Søren Bitsch Christensen om Kongelundens fantastiske historie og mange fortidsminder og kulturhistoriske perler. Terje Wammen fra Silverlining gav desuden en gennemgang af en analyse om events i Aarhus. Ud over oplæg var der indlagt en gåtur på netværksmødet, hvor de cirka 45 deltagere blandt andet kom forbi Ole Rømer Observatoriet og stadion.
Eventnetværksmøde 21. april 2022
Som optakt til temamødet om trafik og flow i Kongelunden den 3. oktober kl. 16 tager vi på en vandring rundt i Kongelunden med temaet for øje.
Temavandringen
MØDESTED: Mindeparken ved rundkørslen 📍 - turen slutter kl. 16 ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi
TID: Mandag den 3. oktober kl. 15-16 ⏱
TEMA: Trafik og flow i Kongelunden
Tilmelding er ikke nødvendig.
Kom og bliv klogere på de tre forslag til en samlet udviklingsplan for hele Kongelunden. På dette temamøde sætter vi fokus på trafik og flow i området.
STED: Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11 📍
TID: Mandag den 3. oktober kl. 16-17.30 ⏱
TEMA: Trafik og flow i Kongelunden
I august pegede bedømmelsesudvalget på et vinderteam og -forslag, som skal danne afsæt for arbejdet med den endelige udviklingsplan for Kongelunden. Den samlede udviklingsplan for Kongelunden skal både rumme konkrete løsninger på kort sigt og strategier, der kan sætte retningen generationer frem. I efteråret færdiggøres den endelige plan. I den proces afholder vi tre temamøder i oktober-november måned. Det første tema er trafik og flow i Kongelunden.
Program:
- Velkomst v/Alvaro Arriagada, projektdirektør for Kongelunden
- Præsentation af forslag til udviklingsplan for Kongelunden med særligt fokus på trafik og flow v/Line Willacy, arkitekt og projektleder for Kongelundens udviklingsplan
- Planer og strategier for trafik og mobilitet i Aarhus v/Trine Buus Karlsen, områdechef for Byrum, Teknik og Miljø
- Cafédrøftelser:
- De bløde trafikanter i Kongelunden
- Flow og forbindelser gennem området
- Parkering for biler og cykler
- Opsamling og tak for i dag
Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding.
Forud for mødet kan du vælge at deltage på en temavandring kl. 15.00 - se særskilt begivenhed.
Som optakt til temamødet om idræt og bevægelse i Kongelunden den 25. oktober kl. 16 tager vi på en vandring rundt i Kongelunden med temaet for øje. Undervejs stopper vi følgende steder og får en kort intro fra brugere af faciliteterne: Tennis, Sportens Hus, atletik, cyklebanen, Jydsk Væddeløbsbane.
Temavandringen
MØDESTED: Aarhus 1900 Tennisanlæg, Marselisborg Grønnevej 2 📍 - turen slutter kl. 16 ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi
TID: Tirsdag den 25. oktober kl. 15-16 ⏱
TEMA: Idræt og bevægelse i Kongelunden
Tilmelding ikke nødvendig.
Kom og bliv klogere på de tre forslag til en samlet udviklingsplan for hele Kongelunden. På dette temamøde sætter vi fokus på idræt og bevægelse.
STED: Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11 📍
TID: Tirsdag den 25. oktober kl. 16-17.30 ⏱
TEMA: Idræt og bevægelse i Kongelunden
I august pegede bedømmelsesudvalget på et vinderteam og -forslag, som skal danne afsæt for arbejdet med den endelige udviklingsplan for Kongelunden. Den samlede udviklingsplan for Kongelunden skal både rumme konkrete løsninger på kort sigt og strategier, der kan sætte retningen generationer frem. I efteråret færdiggøres den endelige plan. I den proces afholder vi tre temamøder i september-november måned.
Kom og bliv klogere på de tre forslag til en samlet udviklingsplan for hele Kongelunden. På dette temamøde sætter vi fokus på idræt og bevægelse.
På mødet får du en introduktion til de tre forslag til en udviklingsplan for Kongelunden, herunder forslag til en samlet Aarhus Idrætsby med faciliteter til både den organiserede idræt og nye byrum, der kan fremme aktivitet og folkesundhed.
Konkret skal udviklingsplanen pege på en placering af et nyt atletikanlæg og et nyt Team Danmark Center, ligesom et nyt ankerpunkt for cykelmiljøet i Kongelunden er på tale.
Der vil også være forskellige inspirationsoplæg fra brugere og fageksperter.
Aller vigtigst vil der være god plads til dialog, drøftelser og debat om forslagene til en udviklingsplan for Kongelunden.
Alle er velkomne, uanset om man er en del af idrætsmiljøet eller interesseret aarhusianer. Der er ingen tilmelding.
Forud for mødet kan du vælge at deltage på en temavandring kl. 15.00 - se særskilt begivenhed.
Som optakt til temamødet om natur i Kongelunden den 3. november kl. 16 tager vi på en vandring rundt i Kongelunden med temaet for øje.
Temavandringen
MØDESTED: Donbækhavens parkeringsplads på Niels W. Gades Vej i bunden af Mindeparken 📍 - turen slutter kl. 16 ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi
TID: Torsdag den 3. november kl. 15-16 ⏱
TEMA: Natur i Kongelunden
Tilmelding er ikke nødvendig.
Kom og bliv klogere på de tre forslag til en samlet udviklingsplan for hele Kongelunden. På dette temamøde sætter vi fokus på naturen i Kongelunden.
STED: Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11 📍
TID: Torsdag den 3. november kl. 16-17.30 ⏱
TEMA: Natur i Kongelunden
I august pegede bedømmelsesudvalget på et vinderteam og -forslag, som skal danne afsæt for arbejdet med den endelige udviklingsplan for Kongelunden. Den samlede udviklingsplan for Kongelunden skal både rumme konkrete løsninger på kort sigt og strategier, der kan sætte retningen generationer frem. I efteråret færdiggøres den endelige plan. I den proces afholder vi tre temamøder i september-november måned. Det tredje tema er natur i Kongelunden.
Program følger. Der vil være oplæg og mulighed for dialog og debat.
Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding.
Forud for mødet kan du vælge at deltage på en temavandring kl. 15.00 - se særskilt begivenhed.
Sæt kryds i kalenderen. Du er inviteret til borgermøde den 24. januar 2023, hvor både en samlet udviklingsplan for hele Kongelunden og det nye fodboldstadion er på dagsordenen.
STED: Multisalen, Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11 📍
TID: Tirsdag den 24. januar kl. 16.30-18.00 ⏱
Aarhus Kommune vil desuden informere om de kommende plan- og høringsprocesser knyttet til stadionprojektet og udviklingsplanen.
• Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad
• Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang
Det orienterende borgermøde er en del af den offentlige fremlæggelse og høringsproces for Udviklingsplan for Kongelunden og Forslag til lokalplan for nyt stadion.
Formålet med mødet er, at du bliver orienteret om de to projekter, kan stille opklarende spørgsmål og bliver klædt på til at kunne indsende skriftlige høringssvar.
Det orienterende borgermøde finder sted den 10. august 2023 kl. 16.30-18.30 i Djurslands Bank Arena, Mødelokale 20, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C.
Du kan læse om det orienterende borgermøde og tilmelde dig på dette link: Tilmelding til orienterende borgermøde om Kongelunden og stadion
Du kan læse om den offentlige høring og indsende skriftligt høringssvar til udviklingsplan for Kongelunden og tilhørende miljørapport på dette link: Høring af udviklingsplan for Kongelunden
Høringsfrist er den 24. august.
Du kan læse om den offentlige høring og indsende skriftligt høringssvar til forslag til lokalplan nr. 1203 Nyt stadion på Stadion Allé og tillæg nr. 146 til kommuneplan samt miljøkonsekvensrapport, miljørapport og udkast til § 25 (VVM) tilladelse på dette link: Høring af forslag til lokalplan 1203
Høringsfrist er den 30. august.