Kunstvandring med billedkunstner Bodil Sohn
Kongelunden inviterer sammen med billedkunstner Bodil Sohn på en helt særlig kunstvandring i Kongelunden

Sammen skal vi opleve en række af områdets skulpturer personligt udvalgt af Bodil Sohn, som med afsæt i Kongelundens kunststrategi tager os på en tur til værker i Mindeparken, Rømerhaven og Marselisborg Slotspark:
”Med afsæt i Kongelundens kunststrategis tre temaer: forbundethed, bevægelse og uendelighed fokuserer jeg på tid, rum og bevægelse. At se på kunst er også en tidsrejse, en bevægelse ind og ud af vores egen tid og andre tider. Skulpturer er tredimensionelle, ligesom vi mennesker er det. Vi går rundt og får landskabet ind i kroppen, og forhåbentlig bevæges vi også af kunsten”
- Bodil Sohn
Her kan du læse mere om BODIL SOHN
Kunststrategi for Kongelunden
Der er allerede kunst mange steder i Kongelunden - for enden af Stadion Allé, i Mindeparken, Forstbotanisk Have, på Kongevejen og naturligvis i Marselisborg Slotspark.
Men potentialet er endnu større fremadrettet, også som løftestang for visionen om at udvikle Kongelunden som en samlet destination og aktivere området for flere og nye brugergrupper. Derfor er der udviklet en kunststrategi for Kongelunden med temaerne forbundethed – uendelighed – bevægelse som omdrejningspunkt.
Her kan du læse kunststrategien for Kongelunden
Praktisk information
Kunstvandringen er gratis, men kræver tilmelding. Der kan max. deltage 30 personer, og man skal kunne færdes i varieret terræn til fods.
Dato: torsdag den 15. maj kl. 15.30-17.00.
Mødested: Vi mødes på flagpladsen i Mindeparken. Turen slutter kl. ca. 17.00 i rundkørslen ved Marselisborg Slot
Tilmelding til kunstvandring (gratis. Men tilmelding nødvendig): Kunstvandring i Kongelunden med billedkunstner Bodil Sohn
Kunstvandring i Kongelunden er et samarbejde mellem Kongelundens Sekretariat, Aarhus Stadsarkiv og billedkunstner Bodil Sohn.



Værkerne ovenfor
Tre løver og ni hjerter, Claus Ørntoft, 2012
Uden titel, Sonja Ferlov Mancoba, 1969
Solhesten, Valdemar Foersom, 1970