Din mening tæller
Vi håber, du har lyst til at være med. For din stemme og dine gode idéer er afgørende for, at vi når i mål med en udvikling af området, der favner hele Aarhus.
Velkommen i Kongelunden, byens grønne hjerte 💚
Kongelunden skal være et sted for alle aarhusianere og byens gæster. Det er her, børnene skal prøve kræfter med klatrestativet og den vilde rutsjebane. Det er her, vi skal mødes til en rolig gåtur i den smukke natur. Det er her, vi skal få et sug i maven, når byens mange dygtige sportshold præsterer. Det er her, vi skal fordybe os i historien bag de smukke bygninger og skønne, grønne områder, hvor der både er plads til dyr, mennesker og planter.
Vision Kongelunden er et ambitiøst byudviklingsprojekt for og med aarhusianerne. Med Vision Kongelunden ønsker et samlet byråd at åbne området, skabe sammenhæng og give alle adgang til de mangfoldige muligheder, som Kongelunden byder på.
Kongelunden er det største sammenhængende storbynære, rekreative område i Danmark. Geografisk dækker Kongelunden et godt 200 hektar stort område fra Tivoli Friheden i nord til Varna og den uendelige bro i Syd – et område på størrelse med Tiergarten i Berlin. Inden for en afstand af 5 km bor der 200.000 aarhusianere.
Kongelunden rummer flere store idrætsfaciliteter og attraktioner og ligger helt unikt i den store landskabelige sammenhæng med Aarhus Bugt og Marselisborg Skovene.
Aarhus Byråd har vedtaget fem bystrategiske pejlemærker for Vision Kongelunden.
De 5 pejlemærker:
En vigtig del af Vision Kongelunden er også opførelsen af et nyt, smukt og banebrydende fodboldstadion til Aarhus.
Til at realisere Vision Kongelunden har Aarhus fået tilsagn om en kæmpe gave og donation fra Salling Fondene og Lind Invest på 500 millioner kroner - 250 mio. fra hver.
Ud over disse generøse donationer, der gør projektet muligt, så har Aarhus Kommune afsat 250 mio. kr. til projektet - heraf er 50 mio. kr. dedikeret til infrastruktur.
Læs mere om baggrunden for Vision Kongelunden her
Du kan også høre medlemmer af den politiske styregruppe i forbindelse med borgermødet den 8. juni 2020 fortælle om deres visioner for Kongelunden.